Du er her: 

Foredrag om Emma Gad: 100 år med takt og tone

Emma Gads "Takt og tone" fyldte 100 år i 2018

Af: Henning Søgaard Nielsen
Den 21. marts kl. 19.30 byder vi indenfor til Pia Fris Laneths spændende foredrag om Emma Gad

"Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale."

Sådan skrev Emma Gad i sin uopslidelige ’Takt og Tone’, der fyldte 100 år i december 2018.

"Kun én hovedregel for alt menneskeligt samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine medmennesker ud fra et godt hjerte," lød afslutningen på Emma Gads forord til ’Takt og Tone’.

Foredraget denne aften portrætterer en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk periode af danmarkshistorien. Emma Gad var dramatiker og journalist, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde! I hendes etikettebog fra gullaschtidens Danmark kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet.

1918 var samtidig 50-året for 1968, som er blevet synonymt med det oprør, der kastede vrag på autoritære traditioner såvel som på autoriteter og normer for arbejds- og familieliv.

Jubilæerne er en god anledning til at tænke over, hvordan normerne for menneskeligt samkvem har ændret sig – til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet.

Læs mere om Pia Fris Laneth.

 

 

Del dette: